[ Indhold ] [ Hundegård ] [ Transportbur til hund ] [ Hundeseng / Hundesofa ] [ Om os / Kontakt ] [ Nyheder ]
annoncer

Transportboks i plastik

Gulliver transportboks
Gulliver boks til hunde, flygodkendt. Fx til fly, bil eller tog.
Størrelse: 71x51x50 cm. Flere størrelser
Gå til butik
Kit med transportsnor og 4 hjul til Cosmo transportboks
Kit med transportsnor og 4 hjul til Cosmo transportboks
Enkelt og robust
Se flere størrelser
Gå til butik
Transportboks kasse i smart design og slagfast plastik
Solid plastik og smart design.
Se flere typer i butikken.
Priser m.m.
Gå til butik
flygodkendt boks til hund
Flygodkendt Petsafe.
Høj kvalitet.
Gå til butik
Der er mange meninger om, hvilket materiale man skal vælge, når hunden skal have en transportboks. Grundlæggende findes der bokse i stål, aluminium, træ og plastik. Her følger nogle fordele ved at bruge sidstnævnte.

For det første kan jeg godt lide, at plastikboksene er så lette. Det gør, at jeg (og alle andre, som måtte være involveret) lettere kan bære rundt på dem. Denne fordel gælder for os, som ikke har transportboksen fast monteret i bilen, men som foretrækker at kunne flytte den. Det er vanskeligt at finde en boks i et lettere materiale, med mindre vi taler om stof, men de går mere under betegnelsen ”hundetasker”.

En anden fordel er, at de kan skilles ad i to dele. Det kan de fleste typer i hvert fald. Se fx mærker som Gulliver og Petsafe. Sidstnævnte kan være lidt højt oppe med hensyn til priser, men produkterne er også af høj kvalitet. Når man kan skille sin transportboks i to, har man en bund og en top. Bunden kan bruges som en lille hundeseng, hvilket er rigtig rart at have. Det gør også, at din hund bedre kan vænne sig til at være i boksen. For hvis den får lov at ligge i bunden / sengen nogle nætter, vil man kunne prøve med toppen på og herefter i bilen. Denne proces er kun nødvendig, hvis din hund er decideret bange for at komme i bur i bilen. Bunden er også anvendelig, hvis andre skal passe din hund. De kan få denne ”seng” med, hvilket bevirker, at den har noget, som den er helt vant til. Især hvis man har et godt tæppe eller en form for bunde til sin transportboks.

Ud over de nævnte fordele er der også den fordel, at de er nemme at holde rene. De andre – altså stål og alu – er også forholdsvis nemme, hvad det angår. Men plastikbure er nemmere, fordi de er så lette at flytte med. Man får hurtigt transportboksen hen til vandhanen, eller hvad man nu vil bruge, og herefter et sted, hvor den kan tørre. Bunden kan smides i vaskemaskinen. Hvis man ser det fra hundens synsvinkel, er typen af plastik også god. Nogle mennesker kan have den opfattelse, at hunde skal have så meget udsyn som muligt, men dette er ikke strengt nødvendigt. Selvfølgeligt skal hunden kunne se ud, men den lette afskærmning gør det blot mere behageligt for hunden at være i sin transportboks. Hvis man har flere bure ved siden af hinanden, oplever hundene også i højere grad, at de har deres eget lille territorium.

Hvis man går efter de flygodkendte bokse, vil man ofte finde plastikbokse. De såkaldte IATA-godkendte (dvs. godkendt til flytransport) er ofte lavet i hård plast. Det er bedre for personalet, som skal flytte rundt med det, og det er bedre for hunden.

Udseendet er selvfølgeligt en smagssag, men det nævnte plastikbur fra Petsafe ser efter min mening dejligt solidt og ”professionelt” ud. Det er et produkt, som kan holde i lang tid.

Ekstra udstyr til transportboksen i plastik

Grundlæggende har man brug for to ting: En god vandskål, som kan monteres fast i boksen + en god bund. Bunden kan være et tæppe, men det er ikke den optimale løsning. Hundetæpper i transportbokse har det med at skride ud til siderne og krølle sammen, så hunden ikke for megen glæde af det. Det er meget bedre med en original bunde, dvs. en bund, som er produceret til boksen. De minder lidt mere om små madrasser. De er fastere i det og skrider ikke ud på samme måde som hundetæppe. Hvis man har disse to ting med, er man godt kørende. Selvfølgeligt kan det være godt at smide nogle tyggeben derind, hvis man nu alligevel er ude at købe hundeartikler.

Tilvænning til boksen

Som nævnt ovenfor kræver nogle hunde lidt tilvænning til boksen, før de er trygge ved den. Rådene ovenfor handler om at lade hunden ligge i bunden af buret inde i huset, eller i haven. Herefter kan man prøve med korte ture i bilen. Vælg en kort tur ud til en destination, som hunden elsker. Den vil hurtigt lære, at opholdet i en transportboks i plastik er turen til alt det gode. Mine hunde springer glædeligt ind, så snart jeg åbner bilen. Og de var begge utrygge ved kørsel, da de var hvalpe. Det tager normalt ikke mere end en uges tid eller to. Nogle skal måske have lidt mere tid, før det er fortrolige med en transportboks. Risikoen for at ødelægge et transportbur i stål er ganske vist mindre. Men med lidt omtanke kan en plastiktransportbox holde hele hundens liv, måske mere.

Placering af en transportbox

Hvis man kan komme til det, er det bedst at placere boksen med siden til kørselsretningen. Det gør, at hunden - altå hvis uheldet skulle være ude - støder til med siden, hvilket er mere sikkert end at støde med hovedet mod noget.

Hvilken størrelse?

På siden med transportbure til hunde kan du se et skema, som vejleder til vælg af boks. Det er dog kun vejledende. Fx kan en labrador variere meget i størrelse alt efter om det er en ft, hvilket køn m.m. Men som meget generel rettesnor kan den bruges.

Hvis man vil være mere sikker, er det bedre at følge den guide, som Dyrenes Beskyttelse har udarbejdet på deres hjemmeside. Der står kort og godt, at hunden skal kune vende sig hele vejen rundt. Den skal kunne stå op i transportboksen, og så skal den kunne ligge ned. Hvis man eksempelvis leder efter "transportboks til schæfer", kan man måle sin hund fra halerod til snude og herefter vælge et bur, som er lidt længere. Højden på boksen er sjældent noget problem. Med disse målinger er det heller ikke noget problem at købe transportbokse i plastik online til bilen. For man kan sagtens måle sig frem til det. Hos de almindelige fysiske butikker, kan man godt få lov til at teste buret ved at sætte det i bilen. Men ulempen ved de traditionelle butikker er, at de aldrig har så stort et udvalg som på nettet. Så derfor vil online handel også på dette punkt være en fordel. De andre fordele er den gode returret på produkterne. Du har som udgangspunkt 14 dages returret på din transportboks.

Fandt du det, som du søgte? Ellers kan du prøve et besøg hos: Petdreams.dk

Glædelig jul!